Rentefrit lån

Rentefrit lån

Hvad er rentefri lån?

Ønsker du at låne uden renter, er mulighederne mange hvis du blot foretager en hurtig søgning på nettet.  Lånets navn i sig selv er egentligt meget sigende, og ved denne type for lån, kan låneudbyderen have forskellige krav til, hvad beløbet skal bruges til. Dette kan være både en fordel og ulemper, men det kommer vi nærmere ind på senere.

Det første du bør forstå ved et rentefrit lån, er at det altså ikke er gratis. Selvom dets navn måske indikerer at lånet er uden omkostninger, bør du indse at de forskellige låneudbydere selvfølgelig skal tjene penge på at låne penge ud. Derfor vil du opleve at mange af disse rentefri lån indebærer en del gebyrer og andre ubehagelige overraskelser som du måske ikke forventede. I princippet er lånet stadig rentefrit, men andre omstændigheder gør, at lånet ikke lever op til dine forventninger om et omkostningsfrit lån.

Hvordan fungerer et rentefrit lån?

Markedet er enormt for rentefri lån, og derfor er mulighederne også mange. Generelt så har de fleste udlånere af rentefri lån som regel en række forskellige krav til hvad beløbet skal bruges på. Ved et rentefrit lån optages lånet ofte i en forretning, for eksempel til en opvaskemaskine, og det kræves derved at pengene går til produktet – dette betyder også at du som låner egentlig ikke kommer til at stå med pengene fysisk i hånden, det gør butikken.

Ønsker du at låne penge rentefrit, er ovenstående blot et eksempel på hvordan en låneaftale kan forløbe. Vær opmærksom på at gebyrerne er vidt forskellige afhængig af hvilken udlåner du vælger, så det er vigtigt at se sig for inden at man underskriver en låneaftale:  du kan meget nemt komme til at betale flere tusind kroner af i gebyrer selvom der ikke er renter på lånet. Læs derfor altid din låneaftale godt og grundigt igennem, og undersøg markedet for at finde den bedste og billigste løsning som kan dække dine behov.

Hvordan ansøger jeg om et rentefrit lån?

Ønsker du at låne penge rentefrit, kan du hurtigt og nemt søge om det online. Hos langt de fleste låneudbydere får du svar på din ansøgning samme dag, hvilket er en stor fordel, hvis du hurtigt har brug for dit rentefri lån. Det fleste store låneudbydere i dag lover endda, at du har pengene indenfor et par hverdage efter at dit lån er blevet godkendt – hvilket betyder, at du kan købe den opvaskemaskine du længe har ønsket dig samme uge, eller tage ud på din drømmerejse weekenden efter!

Uanset hvilken type lån du ønsker, bør du altid gøre dig selv en tjeneste og undersøge markedet, før at du underskriver en lånekontrakt. Da der i dag findes utallige låneudbydere der tilbyder hurtige rentefri lån, varierer priserne meget – der kan altså derfor være mange penge at spare, og det ville være ærgerligt at finde ud af, af du betaler mere for det samme produkt som du kunne have fået billigere hos en anden låneudbyder.

Hvilke krav er der til mig som låner?

Hvis du har besluttet dig for at låne penge uden renter, skal du som hovedregel hos langt de fleste låneudbydere befinde dig i Danmark, være fyldt 18 år, og have dansk adresse. Du kan dog i nogle tilfælde dog opleve at låneudbyderen kræver at du er fyldt 23, måske endda 25 år, men dette forekommer sjældent. Da lånet underskrives elektronisk, er det afgørende at du har et NemID som bruges som din signatur, samt giver din låneudbyder mulighed for at hente alle påkrævede oplysninger ind automatisk – hvilket både sparer dig en masse tid og besvær, da du i langt de fleste tilfælde ikke selv behøver at vedhæfte en masse dokumentation. Alt efter hvor omfattende din ansøgning er, kan du sende din ansøgning afsted elektronisk indenfor 20 minutter – og du kan hos de fleste udlånere af rentefri lån forvente at få svar samme dag.

Ønsker du at låne et større beløb, er det ikke ualmindeligt at bliver bedt om at vedhæfte dokumentation for din personlige situation – dette kan både være arbejds- og boligforhold. Vil du optage et større rentefrit lån, bør du også forvente at der kan være visse krav til din årlige indtægt. Visse låneudbydere kræver at du har en årsindkomst på min. 125.000 kr., nogle gange mere, så det er en god idé at kunne dokumentere for dette.

Som tidligere nævnt, har de forskellige låneudbydere forskellige krav til, hvad du bruger pengene til. Normalt får du oftest bevilliget en kredit, som skal bruges på et ønsket produkt i en butik. Det er dog muligt hos visse låneudbydere at få udbetalt pengene direkte, hvor ingen blander sig i hvad du skal bruge pengene på – bemærk dog at gebyrerne og priserne på disse lån oftest er høje, så læs din låneaftale grundigt igennem således at du undgår ubehagelige overraskelser

Kan jeg låne penge rentefrit hvis jeg er i RKI?

Selvom du er blevet registreret i RKI som dårlig betaler, er der stadig nogle låneudbydere som giver dig muligheden for at få et rentefrit lån, selvom disse er sværere at finde. Gebyrerne på disse er som regel ekstremt høje i forhold til andre typer lån, og nogle låneudbydere kræver at du er villig til at stille dine ejendele i pant. Så selvom du muligvis finder en låneudbyder som kan tilbyde dig at låne uden renter, bør du se dig godt for, og gøre dig nogle grundige overvejelser for at du underskriver en ny lånekontrakt som du potentielt ikke kan overholde.

Derfor anbefales det kun at du optager et nyt lån, hvis du er 100% sikker på, at du får en indtægt der indenfor den nærmeste fremtid kan betale lånet tilbage igen. Du bør før du underskriver en låneaftale også overveje om det med din nuværende økonomi overhovedet er muligt for dig at afdrage på et rentefrit lån hver måned. Kort sagt er der altså en lang række fordele ved at komme ud af RKI først, da du som dårlig betaler modtager dårligere vilkår. Fokuserer du på at komme af med din gæld først og fremmest, kan du altid overveje at søge om et bedre rentefrit lån senere hen

Hvordan betaler jeg for mit rentefrit lån?

Har du besluttet dig for at søge om et rentefrit lån, bør du gøre dig nogle overvejelser om, hvad lånet skal bruges til. Optager du lånet i en butik, fysisk eller på nettet, er det nemt at gå overvind og købe mere end man måske har brug for, så tænk grundigt over hvad lånet skal bruges til.

Da udbydere af rentefri lån ofte kræver at du bruger pengene på dit ønskede produkt, betyder det at du ikke kommer til at stå med pengene fysisk i hånden, da butikken modtager betalingen for produktet med det samme. Det er derfor også vigtigt at vide, at du kommer til at betale en vis overpris for produktet, da udbyderne selvfølgelig skal tjene på at låne penge ud. Du bør derfor overveje om det kan betale sig at betale måske flere tusindvis af kroner ekstra, eller om du kan spare op i et par måneder for derefter at købe produktet til normalpris? Mulighederne er mange, og valget dit, men er der tale om et produkt til billige penge, kan det oftest ikke svare sig at optage et lån, da du som regel vil ende med at betale mere end dobbelt pris i sidste ende når lånet er betalt ud.

Beslutter du dig for et rentefrit lån, foregår tilbagebetalingsprocessen som regel som alle andre typer lån. Husk at tjekke markedet grundigt for at sammenligne de forskellige priser hos de forskellige udbydere. Hvis det er muligt, anbefales det altid at tilbagebetale lånet så hurtigt som muligt, men de fleste låneudbydere er meget fleksible i dag, og du kan mere eller mindre betale lånet af i dit eget tempo, så længe at du overholder de aftalte månedlige afdrag. Er din økonomi ekstra stram i en periode, er det vigtigt at du snakker med din låneudbyder; ignorerer du blot din låneaftaler og springer dine betalinger over, kan dette få store konsekvenser og i værste tilfælde ender du i RKI, hvor dine lånevilkår vil forringes drastisk i fremtiden.

Hvad er fordelene og ulemperne ved rentefri lån?

Som ved alle andre typer for lån, er der både fordele og ulempe hvis du ønsker at låne penge rentefrit. Du bør derfor altid gøre dig selv en tjeneste, og undersøge markedet samt de forskellige lånetyper grundigt. Måske er et rentefrit kviklån det rette for dig, og måske er der andre lånetyper derude der dækker dine behov bedre.

Fordele:

  • Ingen renter. Navnet siger lidt sig selv, og kigger man sig godt for, er det muligt at finde billige lån uden grimme overraskelser.
  • Brug dem på hvad du ønsker dig. Har du brug for en ny opvaskemaskine i hjemmet får du bevilget lånet til det, og det hele foregår automatisk.

Ulemper:

  • Lånet er ikke gratis. Se dig godt for og læs låneaftalen grundigt. Optager du lånet gennem en forretning til at betale for et produkt, kan du tit ende med at betale langt mere end originalprisen.
  • Låneudbyderen har visse krav til, hvad du bruger lånet til. De fleste låneudbydere der samarbejder med forretninger forventer at pengene bruges på dit ønskede produkt, og da alt dette foregår elektronisk, har du ikke samme frihed som med andre lån.